Støjkortlægning af virksomheder baseret på lydeffektbestemmelse og beregning af støj til det omgivende samfund

Miljøstyrelsen har fastlagt retningslinjer for den støjbelastning der kan accepteres ved naboer til virksomheder. Det er derfor vigtigt for virksomhederne allerede i planlægningsfasen at have styr på hvilken påvirkning et nyt anlæg eller en udvidelse af et anlæg har på støjen ud til naboerne.

  • Afdækning af nye støjkilder
  • Måling af lydeffektniveau fra hver støjkilde
  • Opbygning af model i støjsimuleringsprogram
  • Beregning af hver støjkildes bidrag til alle relevante kontrolpunkter ved naboerne
  • Kontrolmåling af støjbelastningen ved naboer, samt supplerende analyser for tydelig hørbare toner eller impulser.
  • Beregne den nødvendige støjdæmpning af kritiske støjkilder for at bringe den samlede støjbelastning ned til grænseværdierne.
  • Certificeret af Delta efter Miljøstyrelsens retningslinjer til støjmåling og støjberegning fra virksomheder og vindmøller inklusiv infralyd og lavfrekvent støj
  • Certificeret af Delta efter Miljøstyrelsens retningslinjer til måling af vibrationer i det ekstern miljø

Service beskrivelse

En anvendelse af støjsimulering fra den første idefase af et projekt og videre gennem forløbet med projektering, udbud, tilbudsevaluering og aflevering  giver optimal mulighed for at sikre at virksomheden ikke står med et færdigt anlæg, som ikke kan godkendes af myndighederne. En manglende brug af støjsimulering under vejs i projektet vil betyde at den efterfølgende udredning og støjdæmpning af anlægget vil beløbe sig til væsentligt større summer og give dårligere løsninger.