Ørsted Bioenergy & Thermal Power skriver serviceaftale om vibrationsmålinger

På det nyeste af Ørsteds biobrændsel fyrede kraftvarmeværk i Skærbæk ved Fredericia, har man netop indgået service aftale om måling af vibrationer på det roterende udstyr med Uhre & Nybæk.

Christian Fredborg og Ove Boddum Larsen, har været involveret i både byggefasen og nu også driften af anlægget som i daglig tale på kraftværket, omtales som SKV40.

De mener begge, at vibrationsmåling er et vigtigt redskab i det fremadrettede vedligehold af de mange essentielle anlæg, som skal sikre varmeforsyningen i området.

Ikke alle anlæg har redundans og der er derfor vigtigt for den samlede drift, at især disse kan køre, når fyringssæsonen er på sit højeste. Der er også store, dyre pumper, ventilatorer og elmotorer, hvor det er en stor fordel at vide, hvornår det er nødvendigt med eventuelle tiltag som lejeskifte, balancering, opretning med mere.

Christian Fredborg: ”tilgængeligheden er essentiel, specielt på systemer som ikke er redundante, hvilket gør anlægget sårbart. Her kan havari på selv små elmotorer og gearkasser spille en ligeså stor rolle som på større komponenter.

Ved vibrationsanalysen får vi mulighed for et kig ind i ”fremtidens krystal kugle” og dermed en mulighed for at planlægge vedligehold tilstandsbaseret. Det giver os også god mulighed for at tilrettelægge vedligeholdet i tide til revisionsperioderne.”

Aftalen blev underskrevet i kontrolrummet på Skærbækværket, som vil være en vigtig medspiller når der skal måles vibrationer. Der skal selv når SKV40 kraftblokken er i fuld drift, startes og stoppes pumper, ventilatorer og flis transportører.

Christian Fredborg til venstre og Ove Boddum Larsen til højre, skal sammen med deres kollegaer assistere Uhre & Nybæk teknikerne, når de foretager målingerne 2 gange om året.

Vil du høre mere om, hvad vi kan gøre for dig og din virksomhed, så kontakt os endelig.